Gymnastik

Gymnastik er linjefaget for dig der enten kan lide spring- eller rytmisk gymnastik, uanset om du er nybegynder eller øvet. 

Springgymnastik / Stortrampolin

Drømmer du om DGI’s Verdenshold eller at lære at lave en salto eller stå på hænder, så er denne linje noget for dig. I timerne med springgymnastik har vi fokus på grundtræning og tekniktræning, som er basis for de flotte, færdige spring, vi stiler efter. Desuden vil vi i timerne lege med kreative og eksperimenterende former for spring. Vi træner i vores egen hal, hvor Spring Team Nordjylland holder til. Du har mulighed for at træne sammen med dem flere gange om ugen. 

Rytmisk gymnastik

I timerne med rytmisk gymnastik vil vi prøve kræfter med mange forskellige genrer inden for gymnastik og bevægelse. Fokus vil være rettet mod koordination, kropskontrol, udstråling og glæden ved bevægelse. En del af træningen vil foregå gennem mindre koreografier og sekvenser, hvor du vil blive udfordret på dine gymnastiske færdigheder. Både fælles og personlige rettelser vil indgå som en naturlig del af arbejdet med rytmisk gymnastik.

Download folder om samarbejdet med Spring Team Nordjylland og Halvorsminde

Spring Team Nordjylland

Linjefag på Halvorsminde